afterparty

Afterparty koncert med Båndsalat i Paladspassagen Social Dining 🇩🇰

Orla fra Paladspassagen Social Dining fylder 60 år, og det skal selvfølgelig fejres i vores hus! 🇩🇰🇩🇰
Vi elsker den stemning, I som gæster bidrager med her hos os, og derfor vil det heller ikke være et rigtigt afterparty uden jer!
Sæt kryds i kalenderen den 24. februar kl. 21, hvor vi holder et brag af en fest, for partybandet Båndsalat indtager endnu en gang Eventtorvet med deres vilde energi og velkendte covernumre. Vi ved at du kommer til at spørge os om det, så lad os bare få det på plads med det samme. DER ER DANSEGULV - Så find lige danseskoene frem fra gemmerne🕺💃

Det er aldrig sundt at danse på tom mave, så book et bord til spisning inden koncerten. Det gør du her: https://www.paladspassagen.dk/book-bord/ 🪑🪑
OBS. Det er ikke muligt at booke plads på gulvet foran bandet.

Vi er ekstremt glade for endnu en gang at have Båndsalat forbi vores scene. Det kan kun blive en god aften🎵

Det er selvfølgelig gratis at deltage, og du må gerne tage dine egne gæster med til afterpartyet 🎉

Hvem er partybandet Båndsalat?
Du kender måske allerede Båndsalat fra Jelling Musikfestival, Aarhus Festuge eller fra vores fødselsdagsfejring i november 2022. NU ER DE TILBAGE I PALADSPASSAGEN SOCIAL DINING, og de er mere end klar til at sparke gang i festen med gode vibrationer, en energisk sceneoptræden og et sandt festfyrværkeri af kæmpehits fra de sidste fem årtier 🎤
Bandet er eksperter i at skrue et underholdende show sammen og får med stor karisma, medrivende spilleglæde og et flabet glimt i øjet, ethvert selskab til at gløde og enhver gæst til at smide hæmningerne og springe ud på dansegulvet 🎊